Startside
Hvem er vi
Dyrkning og fodring
Ud i naturen
Klima
Erfaring fra praksis
Sundhed og sygdom
Materialer og udstyr
Klub og stævneSidste nyt
Nyhedsbrev
Bliv aktiv
Facebook

 

Det handler om omtanke og måske om at vælge lidt anderledes end man plejer.

 På hvilke områder påvirker vores hestehold klimaet

Der er ting i vores hestehold, som påvirker klimaet mere end andre. Gødningshåndtering og transport er nok de to største ’synder’, men også foder og forbrug i det hele taget har betydning.

Håndtering af hestegødning

Hestegødning udleder som al anden husdyrgødning drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (N2O), som er henholdsvis 21 og 300 gange kraftigere end CO2. Gasserne udvikles bl.a. under processen ved nedbrydning af gødningen. Dannelse af lattergas, som er det største problem sker i iltfrie lommer i møddingen. Det er derfor ikke lige meget hvordan man håndterer gødningen. Metan udvikles desuden i dyrenes maver som tarmgas, men heste er ikke de værste, - køer udvikler ca. 10 gange så meget og grise ca. 3 gange så meget metan som heste.

Sådan kan man begrænse CO2-udledningen gennem håndtering af hestegødning:

  • Ilt i møddingen. Man kan forsøge at gøre sin mødding meget let og luftig, så der kommer så meget ilt i den som muligt. Her hjælper kompostorme formentligt, samt meget halm og små bunker.
  • Dæk møddingen til. Hvis man ikke kan gøre møddingen luftig, kan det hjælpe en del at dække den til f.eks. med en presenning. Det begrænser afdampningen af den lattergas, der dannes. Måske kan det være en idé at lave flere små tildækkede møddinger.
  • Kør møddingen ud på marken så ofte som muligt. Når gødningen pløjes ned eller spredes på en afgrøde bliver den iltet, og kvælstoffet som ellers kan afgive lattergas bliver optaget af planterne, men pas på ikke at overgødske.
  • Send ikke gødningen til deponi.. Nogle hestesteder samler gødningen i containere og får det kørt væk og bruger så kunstgødning på markerne. Produktion af kunstgødning udleder meget CO2. Det er billigere og mere klimavenligt at bruge hestegødningen på markerne.
  • Brug møddingen som køkkenhave, hvis du ikke kan få den ud på marken med det samme. En mødding udleder mindre CO2, hvis der gror planter på den. Dyrk f.eks. hokkaidogræskar på møddingen. (Se vejledning her på hjemmesiden)

Transport

En af de måder vores hestehold belaster klimaet på, er når vi kører rundt med vores heste. I det hele taget udgør transport ca. 29 % af Danmarks CO2-udledning. Store firhjulstrækkere udleder langt mere CO2 end mindre biler, og jo mere en bil trækker, des større er brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen. Man kan f.eks. udmærket trække en trailer med to heste med en Toyota Auris 2,0  eller en tilsvarende model der udleder under 140 g CO2 pr km. Så det er ikke nødvendigt at vælge en Toyota Land Cruiser som udleder 340 g CO2 pr km og i øvrigt kun kører 6,9 km pr l. Faktisk kan man købe en el-hybridbil – Toyota Prius, der kun udleder 92 g CO2 pr km og som kan trække en trailer. (Og nu er det ikke fordi jeg sælger Toyota, men blot fordi Toyota har alle tre biltyper der kan bruges som eksempler).

Sådan kan man begrænse CO2-udledningen i forhold til transport af heste:

  • Vælg den bil der udleder mindst CO2 pr km, når du skal have ny bil
  • Samkørsel: Fyld trailerne op, tag andre med når du skal til stævne eller lignede
  • Hold bil og trailer i orden. Rigtigt dæktryk og korrekt justeret motor kan spare op til 6 – 10 % af brændstofforbruget, og så giver det også en større sikkerhed!
  • Kør miljø- (og heste)venligt: Kontinuerlig fart, rul hen til lyskryds og rundkørsler, undgå hurtig acceleration.
  • Aircondition, el-rude, el i sæderne og f.eks. nedrullede vinduer giver også øget brændstofforbrug. Brug dem kun når det er nødvendigt.
  • Kør ikke hvis du kan ride. Undgå at køre med hesten i traileren, hvis du skal køre få kilometer til undervisning eller fælles ridetur, – rid i stedet!

Foder, marker, materialer og forbrug

Vores valg af foder og materialer og vores energiforbrug i hesteholdet har ligesom driften af vores marker også betydning for hvor meget klimaet belastes.

Sådan kan man begrænse CO2-udledningen i valg af foder og materialer i energiforbrug og i markdriften:

  • Tænk på energiforbruget i dit hestehold: Brænder lyset unødigt på ridebanen eller i ridehuset? Kan du skifte til energipærer? Få en energirådgiver til at tjekke din bedrift og dit hjem.
  • Prøv med et elhegn drevet af solceller.
  • Lokalt produceret foder belaster klimaet mindre end importeret foder.
  • Grovfoder er generelt mindre klimabelastende pr kg end kraftfoder. – Jo mere forarbejdet et produkt er, des større klimabelastning.
  • Bælgplanter binder kvælstof i jorden. – der findes flere hestevenlige bælgplanter, f.eks. kællingetand, som er god både til hø og afgræsning.
  • Afgræsning på enge og marginaljorde der sjældent eller aldrig lægges om, er den mest klimavenlige måde at holde heste på om sommeren.
  • Jo bedre du vedligeholder stald mm, jo mindre miljøbelastning.
  • Klimavenlige materialer. Skal du bygge til eller bygge nyt, så tænk på materialerne. Genbrugsmaterialer og naturtræ er klimavenlige materialer.

Kilder: http://www.hvorlangtpaaliteren.dk,  Aarhus universitets jordbrugsvidenskabelige fakultet. ICROFS, Internationalt center for forskning i økologisk jordbrug. M.fl.

Debat

Den 17. mar. 2010 skrev Susie Riis:

Hej Line

Fik lige - lidt sent - læst din udmærkede klumme i feb.Tölt. (den samme klima-artikel som her på siden. Red.)

 Kom så til at fundere over om det nu også er hensigtsmæssigt i miljøsammenhæng at bruge solceller til el-hegn? Der skal jo også være strøm på hegnet om natten.

Sammenholdt med at elhegn bruger meget lidt strøm og solcellehegnet skal bruge en akkumulator, der har begrænset levetid og er miljøbelastende både fremstillings- og affaldsmæssigt. 

Har selv et som vi bruger på de folde vi ikke har trukket strøm hen til og det fungerer udmærket.

Det superstærke elhegn vi bruger til 6 km hegn, og som klarer både ukrudt og snedriver, bruger 15 W - altså det samme som een sparepære.

De elhegn der vel bliver brugt flest af ligger på et forbrug på 5W.

Hilsen Susie. www.blanshoved.dk 

Hej Susie!

Det er bestemt en relevant overvejelse du har der, og vi har jo heller ikke lavet livscyklusvurdering på det med elhegnet. Man kan måske sige at der hvor man skal ha´ strøm ud på engen er solceller nok bedre end et batteri der skal oplades, men hjemme hvor vi har strømmen fra huset er det nok måske endda mere bæredygtigt at vælge solcellerne fra. - Især jo mere vindmøllestrøm der kommer på el-nettet!

Mvh Line

Hej Line

Ja, det er netop det jeg mener.

Besparelsen på et alm. el-hegn tilsluttet el-nettet svarer til udskifte en 60w el-pære, der bruges i 2 timer dagligt, med en sparepære. Så der må kunne findes bedre energisparesteder at investere de penge et solcellehegn koster. ;-) og så er der slet ikke taget hensyn til miljøbelastningen ved fremstilling af solcellerne (som jeg ikke aner noget som helst om).

Susie

Hej Susie

Det er mig der er den lykkelige ejer af det afbildede el-hegn, og det står på en mark der ligger for langt væk fra el-nettet, så dér er det en perfekt løsning. Men jeg har selv haft de samme overvejelser: solenergien lagres i et batteri (og derfor er der masser af strøm om natten!), men batteriet indeholder bl.a. bly og selvom det bliver afleveret og genbrugt, når det en dag er udslidt, så er jeg meget i tvivl om hvor bæredygtigt systemet er.

Er der nogen der har lavet et vugge-til grav regnskab på denne form for energi? Det kunne være spændende at høre mere om.

Mvh Inger Lise